Det thailandske sprog
Fra WikiThailand
Indholdsfortegnelse |
Tale
Man mener at sproget er udviklet fra Mon- og Khmerdialekterne fra det nuværende Cambodia og Burma. Tonelejet er meget vigtigt for betydningen, således at det samme ord kan have forskellige betydningr alt efter hvordan det udtales. Der er 5 forskellige toner: Normal, høj, lav, stigende og faldende.
Regional variation
Der er 4 dialekter svarende til nordlige, sydlige, nordøstlige og centrale (Central Thai / Bangkok Thai) del af landet.
Skrift
Alfabet
Alfabetet blev indført i 1283 af Kong Ramkhamhaeng. Alfabetet består af 44 konsonanter og 15 vokaler. Vokalerne kombineres så der er 32 vokalkombinationer.
Tal
Thai tal bruges mange steder, men arabertal er lige så udbredt
| Thai | Fonetik | Tal |
|---|---|---|
| ๐ | sun | nul |
| ๑ | nueng | en |
| ๒ | song | to |
| ๓ | sam | tre |
| ๔ | si | fire |
| ๕ | ha | fem |
| ๖ | hok | seks |
| ๗ | chet | syv |
| ๘ | paet | otte |
| ๙ | kao | ni |
Det thailandske sprog - thai - er egentlig fire ret forskellige dialekter, som geografisk følger landets hovedregioner. Dialekten på Chao Phraya-sletten fungerer som rigssprog og bruges i medierne og på de højere uddannelsessteder. Den indeholder tidlige låneord fra kinesisk og er også blevet påvirket af sanskrit, khmer og de religiøse ceremoniers sprog, pali. I nordøst tales lao, der stort set er identisk med sproget i Laos. Også nordthai - lanna thai - ligner lao, mens sydthai har mange malajiske låneord.
Eftersom Thailand aldrig har været koloniseret, er der ikke noget europæisk sprog, der er dominerende, men i de senere år er flere og flere engelske ord trængt ind i rigssproget, særligt inden for teknik og videnskab. Der undervises også i engelsk i skolerne.
